Om bæverflokken
Bæverne er de mindste spejdere, og man kan starte, når man er startet i skole, og til og med 1. klasse.
Om ulveflokken
Som ulv er man lige trinnet ældre, og til denne enhed bliver der forberedt aktiviteter til de børn der går i 2. og 3. klasse.
Om juniortroppen
Juniorspejder er for unge fra 4. til 5. klasse.
Som juniorspejder lærer du hvordan man i fællesskab, med hjælp fra lederne, løser opgaverne i patruljen, og hvordan man leder en patrulje. Som junior får man mere ansvar, og man lærer at klare sig selv.
Hos juniorerne tager vi bla. forskellige mærker, udvikler færdigheder, tager på ture og lejre, laver bålmad, øver knob, prøver forskellige udfordringer m.m.
Juniormøderne rummer et super fællesskab med sjov, hygge, leg og læring.
Spejderlivet skal leves og opleves!
Om spejdertroppen
Spejdertroppen er for unge fra 6. kl. – 17 år
Spejdermøder rummer både sjov, hygge, leg og læring. Som spejder i troppen tager man forskellige mærker, tager på ture og lejre som man selv er med til at planlægge, idet vi fokuserer på princippet ”learning by doing”.
Vi øver knob, kompas, madlavning på bål og meget mere og vi deltager i konkurrencer med andre spejdergrupper. Og opbygger et nært fællesskab med spejderkammeraterne.
Og hos os siger vi også – Spejderliv skal leves og opleves!
Du kan finde enhedernes mødetider lige her.